Den hvide due

Bente Bruun Blog

\"Har du set den hvide måge, der går rundt på taget overfor ?\" spurgte Lillian, der bor i vores ejendom. Jeg havde ikke set nogen måge, men dagen efter så jeg den hvide fugl. Det var nu ikke nogen måge, men en lille due, kridhvid som nyfalden sne. Den spankulerede ganske rigtigt frem og tilbage øverst på taget, og hoppede lidt efter ned på en overdækning nedenfor taget.

Den smukke lille due kommer stadigvæk hele tiden. Vi kalder den for vores fredsdue og synes, den er et godt tegn i disse urolige tider med de mange voldsomme begivenheder overalt.

Idag er vort eneste udendørsareal en tagterrasse i 2. sals højde. Der findes ikke meget fugleliv sådan et sted, og det savner jeg. Jeg har altid boet med haver, og i en have er der altid fugle. I den kolde tid fodrer man fuglene, og der var som regel et vældigt liv omkring foderhusene. Så får man som tak ekstra megen fuglesang, når det bliver forår og sommer.

Vi har af og til besøg af duer på terrassen. Sidste forår forsøgte et duepar i dagevis at bygge rede ovenpå vores terrassevarmer, et højt stativ med en buet kuppel øverst. De duer var ikke særlig kloge, de slæbte grene og kvas op på kuplen, og det meste faldt naturligvis ned igen. Noget blev dog hængende deroppe, og dueparret fortsatte ufortrødent med at slæbe kviste og grene og lægge dem på kuplen. Tilsidst blev den ene due træt og opgav og fløj væk og kom ikke tilbage. Den forladte due fortsatte en dags tid med at bringe redemateriale ind på terrassen, men tilsidst fløj den også væk. Vi håbede, at dueparret snart fandt et mere fornuftigt sted at sætte bo.
Vi har lært en ny fugl at kende heroppe på 2. etage, idet der under taget på et hus tæt herved er en række reder, som er bygget af svaler. Den er en meget lille fugl - det er nok en bysvale. Svalerne svirrer rundt omkring os i store flokke og kvidrer. Det er hyggeligt, og i begyndelsen af maj kommer de nok tilbage fra Afrika.

I 20 år boede vi på landet i et hus, der vendte ud til åbne marker til en af siderne, og vi glædede os hvert år over lærken, der hang højt i luften over det åbne landskab, medens den sang. Den kom meget tidligt på året, allerede i februar-marts måned har jeg stået på vores terrasse mod vest og lyttet til den.

Inden vi flyttede på landet havde vi kun boet i København og Hellerup, og de steder fandtes ingen sanglærker, for de finder ikke på at hænge i luften over villahaver.
Bente Bruun, Bays Have, Asnæs

Bente Bruun, 16/1-2008


Der er ikke skrevet nogle kommentarer til denne artikel.
Nyeste artikler

Hunde, katte og kinesere
Om rygestop
biskop Lindhardt og helvede
Forår
sygdom og andre ting


Mest læste

Hunde, katte og kinesere
28. februar 2007
14. marts 2007
14. februar 2007
biskop Lindhardt og helvede


Seneste kommentarer

Gæst Bente Bruun Asnæs