17. januar 2007

Bente Bruun Blog

Nu er det nye år i fuld gang, og bortset fra det underlige klima ligner verden sig selv, ufred, blodsudgydelser, krige og grusomme begivenheder overalt. Vi lever i et af de fredeligste lande, der findes, og bør være taknemlige - men jeg synes, det er vanskeligt ikke at blive påvirket af alt det, man læser og hører om, og sidder i de mørke vintermorgener og spekulerer over verdens tilstand og bliver i elendigt humør, hvilket er tåbeligt, da jeg alligevel ikke kan gøre hverken fra eller til.

Derfor har jeg besluttet at holde op med at bekymre mig om ting, som jeg alligevel ikke kan lave om på. Det er ikke noget nytårsforsæt, vi har altid syntes, at nytårsforsætter var fjollede. Hvis man vil lave om på sig selv fordi der er noget, man er utilfreds med, kan man ligeså godt gøre det i midten af april måned eller på et hvilket som helst andet tidspunkt.

For eksempel er der mange, der bekymrer sig om vejret, der i disse tider opfører sig anderledes, end det plejer. Vi har endnu ikke haft vinter, vi er over midten af januar, og det føles nærmest forårsagtigt. Folk fortæller om bellis i græsplænen og erantis i fuld blomstring, og i New York, hvor der plejer at være vinter om vinteren meldtes forleden om over 20 graders varme, folk gik i parkerne i sommertøj, kirsebærtræerne var begyndt at blomstre og der var udsprungne påskeliljer. - I dag, hvor jeg sidder og skriver denne klumme skinner solen, og udendørstermometeret viser 11 grader. Herligt, vi nyder det, det ville være dumt andet. Vores lejlighed er meget solrig med store vinduespartier, der er ingen varme på radiatorerne i dag, og vi har 24 grader indendørs. Vores varmeregning bliver ikke stor !
Desuden bliver der fanget en masse lækre fjordrejer på grund af den milde vinter.

Katten Line er efterhånden faldet til ro oven på nogle hårde juledage. Vi havde selvfølgelig dejligt, langt besøg af vores søn, der tog sine to katte med, fine, selvsikre dyr, der omgående tog vores nye lejlighed i besiddelse, og jog Line væk fra hendes foretrukne sovesteder og brugte hendes grusbakke og spiste hendes mad og drak af hendes vandskål, selvom de havde deres egne ting med. Perseren Hulda lagde sig oven i købet foran Lines grusbakke, så vores milde og godmodige kat ikke kunne komme til. Line var dybt frustreret, det var ikke til at tage fejl af. Hun, der er så kærlig og tilfreds løb bort og gemte sig under lave møbler og ville ikke klappes. - Nu er Michael rejst, og Line er omsider blevet kærlig igen, og det giver hun bl.a. udtryk for på en måde, som hun aldrig har gjort før. Hun sætter sig tæt bagved eller foran mig, ligegyldigt, hvor jeg befinder mig og trækker mig i håret med kløer og tænder og slikker på håret. Det er ganske mærkværdigt, måske tror hun, at mit hår er en slags pels, og katte slikker tit hinandens pels.

Men besværligt er det, for det sker hele tiden. Hun sidder på ryglænet af sofaen eller på skrivebordet foran mig, når jeg arbejder, og jeg er nødt til at få ild på piben for at få hende til at holde op.
Så forsvinder hun for en stund, hun vil ikke være passiv ryger.

Bente Bruun, 17/1-2007


Der er ikke skrevet nogle kommentarer til denne artikel.
Nyeste artikler

Hunde, katte og kinesere
Om rygestop
biskop Lindhardt og helvede
Forår
sygdom og andre ting


Mest læste

Hunde, katte og kinesere
28. februar 2007
14. marts 2007
14. februar 2007
biskop Lindhardt og helvede


Seneste kommentarer

Gæst Bente Bruun Asnæs