9. august 2006

Bente Bruun Blog

Vores ofte omtalte flytning er snart ved at være overstået. Den nye bolig er meget smuk, men frygtindgydende med store flader, der går op i skulpturelle spidser overalt - det hele er malet kridhvidt. Arkitektens drøm. Det skal vi nok få ødelagt, vi skal bare have ild på piberne, så vil det hele snart antage en hjemlig, tobaksfarvet kulør. Lejligheden ligner ikke nogle af de tidligere huse, vi har boet i. Et af husene var over 200 år gammelt, HESLEHØJ, et stort palæ i Hellerup med dekorerede lofter og høje paneler. Senere flyttede vi til et hus fra begyndelsen af 1900-tallet med 3 dagligstuer, en sommerspisestue med plads til 50 og en vinterspisestue, hvor vi sagtens kunne sidde 18. Soveværelset var på størrelse med en mindre riddersal. I dag sover vi i et rum, hvor der med nød og næppe er plads til en dobbeltseng og to natborde. Da vi flyttede til Hørve for 20 år siden syntes vi, at etplanshuset var helt moderne og nemt at holde og i en rimelig størrelse, vi kunne have en del møbler med. Nu har vi solgt næsten alt og er flyttet ind med de sørgelige rester.

Vores søn har været en stor hjælp. Han er uddannet cand.merc., men er samtidig IT ekspert og har stor forstand på byggeri og byggematerialer. Til forskel fra vores tidligere flytninger har man jo i dag en bunke IT isenkram, som man skal have med, alt det har han installeret. Vi bor nu et sted, hvor det meste af, hvad vi omgiver os med er fjernbetjent. Der ligger fjernbetjeninger over det hele, det er ikke til at holde styr på, vinduer og belysning styres også på den måde. Og så er der alt det rustfri stål - alle køkkenmaskiner er af stål, et materiale, som jeg anbefale folk at holde sig fra. Hver en fedtet finger lyser på afstand, når solen vælter ind alle vegne, vi bor nemlig i et glashus med vinduespartier alle vegne fra loft til gulv. Jeg kiggede på katten Lines gamle madskål, en todelt ting i blåt plast. Den gik slet ikke, den passede meget dårligt til det nye køkken, så jeg købte to nye skåle til vand og mad, smarte i rustfrit stål. Den gamle skål var nem at holde, den skulle bare vaskes. Lines nye skåle skal også poleres efter vask. Line er sikkert komplet ligeglad.

I morges sad min mand og kiggede på en smal stålskive, der lå på et af køkkenbordene. Han spurgte, hvad det var for noget. Jeg fortalte ham, at det var en køkkenvægt, og at køkkenvægte skal se sådan ud i dag. "Jeg kunne bedre lide den køkkenvægt, mor havde stående i sit køkken med en skål og med tal på, der ikke var digitale" sagde han. Jeg forstår ham.

En dag køber vi måske et gammelt stråtækt bondehus med stokroser og små vinduer. Det flytter vi så ind i og vi køber en Madam Blå kaffekande og en rigtig køkkenvægt, og der skal ikke være noget som helst, der har digitale tal eller er fjernbetjent.

Jeg synes, det vil være naturligt hermed at sige tak til de venlige mennesker, der har skrevet og ringet i anledning af min artikel om Henriks død. Vi har også fået blomster og telefonopringninger fra mennesker, som vi ikke kendte i forvejen. En speciel tak til en dame, der skrev det smukkeste brev, og som ikke ønskede at anføre sin adresse, fordi jeg ikke skulle have ulejlighed med at besvare hendes brev. Mange tak for dine ord og din venlige omtanke.

Bente Bruun, 9/8-2006


Der er ikke skrevet nogle kommentarer til denne artikel.
Nyeste artikler

Hunde, katte og kinesere
Om rygestop
biskop Lindhardt og helvede
Forår
sygdom og andre ting


Mest læste

Hunde, katte og kinesere
28. februar 2007
14. marts 2007
14. februar 2007
biskop Lindhardt og helvede


Seneste kommentarer

Gæst Bente Bruun Asnæs