23. maj 2006

Bente Bruun Blog

Børn er en stor velsignelse - selvfølgelig kan de også være irriterende og umulige at have i huset i perioder. Det problem har vi aldrig haft, vores søn, Michael, var et elskeligt lille barn og blev en glad og hyggelig teenager med mange venner og interesser og nu, hvor han er en voksen mand. kan vi ikke ønske os en mere kærlig og hjælpsom søn. Jeg tillader mig at prale af ham, for vi har ikke selv lavet vores søn, vi adopterede ham fra et land i det fjerne Østen, da han var 1 år gammel. Sommetider spurgte folk, hvordan vi bar os ad med at opdrage ham - det var ikke til at holde ud at se på, hvor nemt vi slap over de sædvanlige forældreproblemer. Jeg plejede at svare, at det behøvede vi ikke at tænke på, han opdrog sig selv.

Michael er til stor hjælp for os i denne tid - han hjælper os, i den udstrækning det er muligt for ham, med forberedelser til vores flytning. Man skulle tro, vi aldrig havde flyttet før, og det har vi naturligvis, og jeg kan ikke huske, at det var særlig besværligt. Vores nye bolig er imidlertid så mærkelig, at vi ikke kan bruge nogle af de møbler, vi har omgivet os med i hele vort lange ægteskab. Alt skal stort set sælges, møbler, malerier, lysekroner, tæpper og sølvtøj, store spejle osv. osv. Den nye lejlighed er stadig ikke indflytningsklar, og medens vi venter på, at den bliver det en dag, morer vi Os med at køre rundt efter blandt andet underlige små lamper og meterlange stålting med lys i, der skal hænge overalt på væggene, for vi kan ikke bruge bordlamper. Vores bogreoler skal erstattes af firkantede kasser, som stables ovenpå hinanden og koster en formue. Det er spændende alt sammen, men vi er glade for, at vi har Michael og hinanden, ingen af os skal skiftes ud til noget nyt.

Gode børn er det bedste af alt. Aase og Svend Erik fik 4 sønner, Svend Erik er desværre død, og Aase er alene, men det er hun alligevel ikke, hun har sine børn og 2 gode svigerdøtre og 3 børnebørn. Hun kan ikke have en bedre familie, dog er vi i vennekredsen ikke helt trygge ved hendes ældste søn, Kim, for han vil hvert år have sin mor med på lange rejser til fjerne steder, og hun går ikke så godt og har dårligt hjerte. I år ville Kim have hende med til Kina i 3 uger. Det var hun ikke meget for på forhånd, for han er anstrengende at rejse med og vil have, at hun skal deltage i alt hver dag. De var i Beijing, men også i provinsen, de spadserede rundt i timevis hver dag og han ville også have hende op på Den Kinesiske Mur. Det har vi prøvet, og muren har nogle meget besværlige trin. Aases fødder hævede og blev mørke, og der kom blærer flere steder - det gjorde meget ondt. Hun kilede alligevel på for ikke at skuffe Kim, og det var flot gjort, for da hun var vel hjemme igen, måtte hun tage til læge og fik konstateret, at hun havde fået Rosen, denne modbydelige infektionssygdom, der opstår i huden og er meget smertefuld. Hun var lykkelig for alle sine oplevelser sammen med sin søn, men det må have været slemt for hendes stakkels fødder de sidste 14 dage af rejsen.

Rosen kan opstå ved blot en mindre læsion, f.eks. en rift, og der kan komme forskellige komplikationer, nyrelidelser, feber, lundebetændelse. Livet er farligt.

Bente Bruun, 23/5-2006


Der er ikke skrevet nogle kommentarer til denne artikel.
Nyeste artikler

Hunde, katte og kinesere
Om rygestop
biskop Lindhardt og helvede
Forår
sygdom og andre ting


Mest læste

Hunde, katte og kinesere
28. februar 2007
14. marts 2007
14. februar 2007
biskop Lindhardt og helvede


Seneste kommentarer

Gæst Bente Bruun Asnæs